Da Storbritannien begyndte at fængsle folk for tweets

I august 2024 blev Lucy Connolly, hustru til en konservativ byrådsmedlem, idømt 31 måneders fængsel for et tweet. Hendes forbrydelse: at skrive 'sæt ild til hoteller med asylansøgere'. Et forfærdeligt tweet, uden tvivl. Men 31 måneder i fængsel – længere end mange domme for fysisk vold. Er det proportionelt? Og vigtigere: Hvor ender denne glidebane?

Lovene er ældre end Starmer

Det første man bør vide er, at lovene der bruges til at fængsle folk for online ytringer ikke er nye. Public Order Act er fra 1986 – vedtaget under Thatcher. Communications Act er fra 2003 – vedtaget under Blair. Online Safety Act er fra 2023 – vedtaget under Sunak.

Keir Starmer har ikke indført en eneste ny lov om ytringer. Det han har gjort er at intensivere håndhævelsen af eksisterende love. Og det rejser et andet spørgsmål: Hvornår blev lovene skrevet, og hvornår begyndte de at blive brugt sådan?

Tallene fortæller en historie

Ifølge The Times blev over 12.000 briter anholdt i 2023 for kommunikationsforseelser – cirka 30 om dagen. Det er en firedobling siden 2016. Bemærk: 2016-2024 var konservative regeringer.

Så stigningen begyndte ikke under Labour. Men den fortsætter under Labour. Og efter Southport-optøjerne i august 2024 accelererede den dramatisk: 1.840 anholdt, heraf omkring 32 specifikt for online ytringer.

Hvad skrev de faktisk?

Her bliver det komplekst. De dokumenterede fængselsdomme involverer næsten alle eksplicitte opfordringer til vold: 'Spreng moskeen med de voksne i.' 'Sæt ild til asylhotellerne.' 'Start slagtningen, vold og mord er vejen.' Det er ikke 'bare meninger' – det er opfordringer til ildspåsættelse og vold.

Men proportionaliteten er bekymrende. Lucy Connolly fik 31 måneder for et tweet der var slettet efter 3,5 timer. Philip Prescott fik 28 måneder for fysisk at angribe en moské. Et tweet straffes hårdere end fysisk vold?

Glidebanen er reel

Min bror formulerede det sådan: 'Hvis 51% i en gruppe beslutter sig for at potteplante er hadtale, så er det jo. Derfor er princippet i ytringsfrihed vigtigere end antallet som synes noget, for det kan altid korrumperes.' Han har en pointe.

UK har nu 'non-crime hate incidents' – hændelser der registreres i politidatabaser selvom de ikke er ulovlige. Journalist Allison Pearson blev besøgt af politiet for et år gammelt, slettet tweet. Ikke anholdt – bare 'besøgt'. Signalet er tydeligt.

Spørgsmålet vi bør stille

Det centrale spørgsmål er ikke om visse ytringer er forkerte. Det er de fleste enige om. Spørgsmålet er: Hvem skal have magten til at straffe dem? Og er fængsel det rigtige svar?

Grundloven beskytter ytringsfriheden netop fordi magthavere altid vil fristes til at lukke munden på kritikere. Det gjaldt under enevælden. Det gælder stadig.

Storbritannien er ikke Nordkorea. Men afstanden mellem 'tweet får 31 måneder' og 'kritik af regeringen får konsekvenser' er kortere end vi gerne vil indrømme.